onsdag den 27. august 2008

Om baggrunden (Forum) for bogen "Smukt Sprog" som der linkes til nedenfor.

Opera Fjordkraft samarbejder med friluftsforlaget idetblaa.dk om udgivelsen af "Smukt Sprog" (Otto Carlsen 2006)
Friluftsforlaget idetblaa.dk (Dove Art)
er en efterfølger til non-profit forlaget Dove Art,
der har udgivet bøger siden 1986,
Dette site består i en lang række links til bogen "Smukt Sprog" (link 11-27), - og vort forsøgslaboratorium (link 1-10) hvor alle eksperimenter foretages ud fra vores grundlæggende antagelse om at det smukke ved sproget stammer fra tonen. Målet er større indsigt i sprogets tone og en ny dansk begrebsordbog samt en større vægt på sang i en kommende ny dansk sproglov.

Hele arbejdet bygger på en videnskabelig antagelse. Nemlig at det smukke ved sproget har med tonen at gøre. At du rammer tonen -ikke bare i sang men også i tale- fordrer ikke bare gehør, men også at du griber det rette ord, altså logik. -Iflg. vor antagelse.) Det er denne tanke vi forfølger i vor søgen efter smuktsprogs-metoder. De forgrener sig altså i to retninger:
VORT GEHØR OG VOR LOGIK
det vil sige vor sans for tone og vor evne til ord.
Derfor eksperimenter vi også
med metoder til at gribe det rette ord,
der bærer den rette tone med sig
når vi udtaler det.)
-------------------------------------------
------------------------------
--------------
LINK-SAMLING:
link 10 Jo ! klik her, - der er en spændende udendørs sprog-og sang -tur i det fri i Tordenskjolds fodspor
-----------------------------------------------------
Nyt! 4 friske sange:- klik her og læs om CD-en du kan gå og synge til - skabt til gang:
"Otto i det fri" indeholder: Solsorte-sangen, Mågesangen, Jeg ved en lærkerede, Kære Lille sol
--------------------------------------------------------------------- LINK 11 Jo! Smukt sprog kan faktisk undersøges !
Eksempelvis ved at gå ud fra at det har med tonen at gøre. Se "Smukt Sprog" side 1-4 --------------------------------------------------------------------- LINK 12 Jo ! Vi har faktisk en ide om hvad det smukke ved sproget er !
Og det er ikke noget rent individuelt. Se "Smukt Sprog" side 5-7
---------------------------------------------------------------------
LINK 13 Jo ! - hvis du bruger både din logik og dit gehør kan du faktisk finde det ord der rammer den gode tone bedst !
Og undgå at blive alt for abstrakt. Se "Smukt Sprog" side 7-17 --------------------------------------------------------------------- LINK 14 Jo ! man kan faktisk synge mens man går - og det hjælper måske, ja det er en god smuktsprogs-metode.
Og man behøver heller ikke blive helt til grin. Se "Smukt Sprog" side 18-30 --------------------------------------------------------------------- LINK 15 Jo - man kan få bedre begreb om tingene og nogle ord er mere tone-angivende og tyde-lige og (for-)klarende end andre, dér hvor de skal bruges. Men hvorfor er det ifølge Aristoteles bedre at sige af hvad art en ting er end til hvilken klasse af fænomener den kan tilskrives. Se "Smukt Sprog" side 31-37
---------------------------------------------------------------------
LINK 16 Jo ! - det er faktisk nyttigt at studere både dét gehør vi har for toner og dén logik der eksisterer for sprog, selv om de ikke har noget med hinanden at gøre, - undtagen når vi taler. Om at tonesansen stammer fra sangen og forstyrres af den megen musik, snarere end at støttes deraf. Se "Smukt Sprog" side 38-49
---------------------------------------------------------------------
LINK 17 Jo ! - vi taler faktisk i melodi - og belæste folk har faktisk altid haft svært ved at indrømme det. Men Vilhelm Grønbech var afgjort på sporet deraf. Se "Smukt Sprog" side51-61 ---------------------------------------------------------------------
LINK 18 Jo !- der var faktisk engang da sang ikke var en fritids-luksus men en nødvendighed for at huske. For man havde ingen skrift at skrive det ned med. Og dén skrift man siden fik havde ingen toner. En køn misere. Se "Smukt Sprog" side 58-61
---------------------------------------------------------------------
LINK 19 jo ! - vi er faktisk allesammen gode til "det med toner", -for det er ved hjælp af toner at spædbørn lærer ordene. Men hvad er det ved toner, som spædbørn finder så mirakuløst? At de hører dem så gådt? At de kan gengive dem? Hvorfor er babyer så tone-forelskede? Se "Smukt Sprog" side 62-66
--------------------------------------------------------------------- LINK 20 jo !- melodien i dansk, norsk og svensk talesprog er den samme, og det er eet norrønt sprog og "dansk tunge" er eet af verdens første færdige sprog, og meget nuanceret i tonen. Og der findes en forsker (Jostein Budal, Norge) der systematisk har beskrevet talens tonefunktioner og tone-lagenes betydning. Se "Smukt Sprog" side 67-73
--------------------------------------------------------------------- LINK 21 jo !- vi kan faktisk huske de sværeste melodier selvom vi er elendige til at huske tekster. Og jo- man skulle næste tro at de skulle bruges til noget, de melodier, siden vi er så gode til at huske dem og glemmer alt andet. Kan det skyldes at stemmens formål er sang og at tale bare er en disciplin skriften har pånødet os? At sangen i vor tid er blevet kørt ud på et sidespor og skriftlig og musikalsk produktion dominerer på hovedsporet med tekstens dominans. Se "Smukt Sprog" side 74-82 --------------------------------------------------------------------- LINK 23 Jo ! regeringen er faktisk interesserede i disse problemer. Om sprogloven vi måske får i Danmark, og erfaringerne (fra Henning Nielsen, Vestervig) om pige -og drengekor hver for sig, på grund af tonen. Se "Smukt Sprog" side 83-87 ---------------------------------------------------------------------
LINK 24 Jo !- der er en sang der passer til enhver lejlighed, og her er for eksempel en halv snes forskellige sanghæfter med en snes i hver. Vælg eet, eller tag en sangaften uden tekster. Vi kender sangene bedre end vi tror, -når der er en forsanger. Se "Smukt Sprog" side 90-109 ---------------------------------------------------------------------
LINK 25 Jo ! -der er faktisk udgivet en inspirerende masse dansk tale og fortælling og sang af Dansk Folkemindesamling og her er for eksempel et udpluk, som alle kan bruge, LPer, CDer og bånd på biblioteket. Studér vort danske sprogs afkroge. Se "Smukt Sprog" side 110-113 ---------------------------------------------------------------------
LINK 26 jo ! - der findes et universitet i USA der er specialiseret i mundtligt sprog - ikke skriftligt. For en gang skyld. Og de har et tidskrift og en database - og her er et link. Se "Smukt Sprog" side 114-117 ---------------------------------------------------------------------
LINK 27 jo !- her er en litteratur - liste til bogen "Smukt Sprog" (Otto Carlsen 2007) Se "Smukt Sprog" side 120 ---------------------------------------------------------------------
LINK 26 Jo- der er et forlag hvor du kan bestille "Smukt sprog" for 100 kr. (Tlf. 24488819.)
Sproget har tone, som sang.
Sange er imidlertid eet, ord noget andet.
Tonerne i sproget følger ordene,
og
ejes allerede af enkeltordet
når det står alene
Det er ikke noget vi tænker ret meget over og jeg har erfaret at mange aldrig har tænkt over det i et langt sprogaktivt liv. Ordet virker jo tone-neutralt når det står dér på papiret, men sådan forholder det sig ikke i virkeligheden.
Bogen "Smukt Sprog" kredser en del omkring dette problem.
Tænk nu eksempelvis på overskriften til artiklen: ”Tonen gør sproget smukt”. Her er fire ord. Det første ord går op-ned. (To-nen). Det næste er eet-stavelses (gør) og kan vinkles, og her vinkles det ned. Det tredje(spro-get) går op-ned og det fjerde (smukt) er også et-stavelses og det vinkles op. Både over og under symmetrilinjen er der to lag toner, ialt fem,
(-det viser en undersøgelse ihvertfald, af norske Jostein Budal, som jeg citerer i mit arbejde og som jeg har korresponderet med. (se link 20). Det er svært at skrive om, da vore 26 alfabet-tegn A-Å ikke kan udtrykke toner, selvom alle lyde har toner.

Har du set filmen ? (Klik på linket ude til højre, filmen downloades på få sekunder:) Hvad sker der så:En mand står frem og taler i et umuligt rum på størrelse med en sportshal, og det viser sig at mikrofonen var snyd men alle kunne høre ham. Hvordan kunne det mon gå til ?

Alt for stærk tale er ikke skøn. Filmen viser ikke en taler der appellerer indtrængende. Det har man sjældent behov for. Her er vi jo i en ganske dagligdags kantine. Men i situationer kan det være et spørgsmål om liv og død. Så må man tale så det ikke kan afslås. Der kan være situationer hvor det er nødvendigt.

Selv om talen i filmen ikke er indtrængende blev den godt modtaget. Hvorfor det ? Kan det være tonen ? Den forstyrrede jo ellers de 120 tilhøreres spisning og den var jo også tre gange så lang som den skulle have været. Ingen var forberedt men alligevel accepterede alle. At tale indtrængende er det mindst vigtige at lære, når det drejer sig om kunsten at tale smukt.

Antagelsen her på http://www.otxto.dk/ går på at det smukke i sangen er det samme som det smukke i talen. Melodien interesserer jo mest. Man kan studere til den store professor-eksamen og kende alle de fine ord, men det er tonen vi lytter efter når vi søger smukt sprog. Hvis en professor vil tale smukt må han vælge sine ord med omhu, for i sig bærer de sprogets tone.

Den sikkert mest berømte bog i verden om skjaldene eller troubadurerne eller sangerne hedder
"The Singer of Tales."

(Harvard University Press, 1959)

Heri fortæller Albert B. Lord at det tager årtier at blive en rigtig oral poet, en ordkunstner, der kan synge i den rigtige mundtlige fortællende stil. Denne berømte forfatter interviewede de sidste levende "eksemplarer" af dén ordkunstner-generation i Jugoslavien, der ikke kunne læse og skrive, men kunne underholde aften efter aften med tusinder af vers.

De kunne afkorte og forlænge deres sange alt efter om det var en rolig aften eller en aften med mange afbrydelser.

De kunne åbenbart mange versioner af den samme sang, men mente selv at der kun var een. Hvordan lærte de overhovedet udenad, når de ikke kunne læse tekster og ikke kunne skrive ned? I bogen "The Singer of Tales" findes et mægtigt materiale om dette spørgsmål, der siden er har været diskuteret grundigt i tidsskriftet "Oral Tradition", som udgives i USA.


I "The Singer of Tales" er der et helt kapitel der handler om sangerens træning. Denne træning er næsten livslang idet en virkelig sanger skal have nået moden alder, og træningen kan siges at have tre faser. Først bruger han (-det er altid en mand !) barndoms- og ungdomsårene til at lytte til andre og prøve selv at synge lidt for sig selv dagen efte, og i den kommende tid. Det kender vi alle. Der er lidt der bliver hængende. Han prøver at synge det for de sine kammerater, men aldrig for de voksne. Her i første fase lærer han toner og mønstre og temaer i den måde der tales og synges på.


Nu kommer 2. fase. Her er målet at kunne synge en sang rigtigt for en voksen forsamling. Det er ikke let. Efter mange år kommer den dag hvor han kan klare det. Det drejer sig om en svær sang og der bliver klappet !

Men 3. fase tager næsten lige så lang tid. Nu er målet at kunne underholde en hel aften. Her går der måske endnu 10 og 15 og 20 år. Han skal kunne stoppe op og hilse hvis der kommer nogen ind ad døren og afbryder ham og så skal han kunne tage tråden op igen, og han skal kunne afkorte en lang sang, og kunne skifte tema, og han skal kunne genbruge mindre stykker.


Han kan sangene. Men han kan ikke sangene udenad i den forstand vi normalt opfatter det. Han kan ikke læse og skrive, han ved ikke hvad et ord, en linje, et vers, en tekst er.
Han kan mere end at lære udenad. Han digter dem hver gang han synger dem, med stumper han alligevel kan udenad og dele af traditionel karaktersom han føjer til.Der er gået mange år med sang. I denne tredje fase er han en mester, men alligevel: -Det grundlæggende var den første fase hvor han gik og sang for sig selv

Hvad vi kan lære af "The Singer of Tales" er altså: Man må gå og synge for sig selv, både melodierne og ord, men først og fremmest melodier. Vi behøver altså ikke lære sange udenad. Det troede vi ellers en lang tid her på smuktsprogs-websitet http://www.otxto.dk/. Mange poster bærer præg af dette problem, som vi ikke kunne løse før vi fik kendskab til Lord's værk.


Hvor mange sange kunne de dengang. De gav alle samme svar. En stor sanger af de berømte i det gamle Jugoslavien sagde gerne at han kunne 30 sange udenad. Det samme sagde de andre store sangere pudsigt nok. En til hver aften i måneden. Det havde de brugt et liv på. Det er altså virkelig svært at lære "udenad", men vejen til at kunne synge og fortællle smukt går via sang og melodi og fløjt i dagligdagen. Det kan du læse meget mere om her på dette website. Vi mener det er vejen til smukt sprog, men det er nu også sjovt at synge. Sjovt og hyggeligt.

Hvordan blev bogen til ? Den er meget berømt. En hel forskningsretning http://www.oraltradition.org/ bygger derpå. Værket er et mægtigt solidt grundlag. Forfatteren, den unge Albert B. Lord og hans lærer Milman Parry indspillede 35.000 gammeldags aluminiums-plader da de drog rundt i Balkans bjerge og lod de sidste mundtlige poeter synge og fortælle om deres uddøende kunst.
Tekster var begyndt at cirkulere. Tekster skadede dem. Det viste sig at tekster ødelagde evnen. Når de lærte at læse gik evnen tabt. Ikke med det samme, men i næste led. Sangerne forlod deres egen version. Sangenes trykte udgaver vandt over de genfortalte.

Men nu ved vi at det er svært at lære udenad, uanset om man kan læse eller ej, hvorimod det er let at lære melodierog at digte på melodier og huske temaerog brudstykker og enkelte vers.Det er så let at alle kan. Vær derfor glad for de brudstykker og enkelt-vers du kender. Husk de har melodi knyttet til. De toner er guld værd for dig. Syng dem så tit du kan. I stedet for at ærgre dig over at du ikke kan mange vers udenad, så syng dem du kan igen og igen og føj nogle enkelte til hvis du vil.

Udenads-lære i stor målestok og efter skriftlige tekster er altså unødvendigt og i det lange løb ikke gavnligt for naturligt smukt sprog. Det viste Parry/Lord med deres verdensberømte feltstudie i denne bog.

Du taler smukt. Din tales melodi svinger naturligt om en akse der er dit personlige toneleje. Tænk på dig selv som en "komponist" næste gang du skal tage ordet.

Du kan selv træne ved at gå og synge. En god smuktsprogs-ide er at tage nogle enkelte sange og synge dem mens du går. Også at tale dine ideer ind på bånd og høre dem når du en dag ligger og hviler.

Bliv ikke skræmt af at du lyder forkert. Det skyldes at du plejer at høre din stemme gennem dit kranium. Nu hører du den pludselig gennem dit øre. Det er derfor de andres stemmer lyder normalt men din egen lyder forkert.

Væn dig altså til at lytte til dig selv. Det giver flere fordele. Du bliver hurtigt opmærksom på hvis du japper. Her er imidlertid en tredje metode. Noget du måske aldrig ville gøre. Men hvis du kan tage ordet i en forsamling kan du også synge for. Prøv det ! Kan du synge for? Kan du lytte til de syngende mens du selv synger ? Det er en god øvelse.

Pointen i dén metode var jo at rytmen foræres op gennem hælen og sangen er tonernes skatkammer og reservoir, så hver af os personligt kan gå udenfor os selv og hente tonerne ind på en godkendt måde der svarer til alle andres toner. Den fælles sang er altså ifølge antagelsen tone-angivende over vor tale.

Og da spæde bruger toner (og elsker sange) til at lære sproget, så er det vigtigt for alle der har børn. Barnet på 6 måneder kan måske ikke sige ”rulleskøjte”. Men det kan sige "u-u-ø-ø", men allerede i "u-u-ø-ø" er tonen i "rulleskøjte"perfekt til UG. Barnet "synger" ordet. Du kan læse en masse om dette i lilnk 19.

Bemærk de mange links om sang og gang på dette website, bl.a. 1C. og 1D. om melodi-GANG-prix, sangforedraget 5A, sanghæfter i link 7, vandreturen i link 10, link 14 og den spændende diskussion i link 21 om hvor melodien kommer fra siden vi aldrig glemmer den hvis den er god.

Melodien, ja: Man kan næsten holde en halv blæst og Tordenskjolds Hat på at det følgende spørgsmål har man aldrig overvejet.

Hvordan kan det være at vi ikke kan huske en tekst og altid klager over at vi glemmer den og kun kan et enkelt vers eller et halvt, -når vi kan synge en hel melodi som vi ikke har hørt i tyve år. Hvorfor skal en musiker bare have de tre første toner, så kan han det hele? Godt spørgsmål, ikke? I link 21 forsøges et svar.

De næste "smuktsprogs"-råd er meget mærkelige. Giv dem alligevel en chance.

Det her vedrører noget mere specielt. Ordvalg. Dér findes en smuktsprogs-metode, der nok er lidt kedeligere end dén med at gå og synge.

Men de to metoder passer til hinanden som den ene handske passer til den anden i et par.

Det rigtige begreb skal jo findes (automatisk) ”som ordvalg” når man skal sige noget, det nytter ikke at man bare synger ud. Og dog synger vi jo ud. Talen har jo melodi. Dansk tunge, kunne vi kalde den. Modersmålets tone. Da tonen følger ordet må man altså –for at det skal blive rigtigt smukt- og vi gør det altså automatisk -finde det ord der har netop den tone der støtter den talemelodi som vort sprog rummer (og som er fuldstændig den samme melodi i norsk, svensk, islandsk, fuldstændig samme norrøne tonesprog, hvor man siger det forskelligt men nynner det ens.

-Men metoden: Det er et hjælpemiddel. Det kommer her. Slå det op i en begrebsordbog af den rigtige avancerede thesaurus-type. Det er lidt omstændtligt og uvant. Ikke en banal synonym-ordbog, men en rigtig thesaurus begrebsordbog, af typen som englænderne elsker, men vi danske lader i stikken, selv om vi har én der er vældig fin. Her er alle sprogets betydninger oplistet i 892 grupper med 40-70 begreber i hver betydningsfamilie. Sådan kommer de, som druer i klaser! -Så kan det nok være der er ideer!

Her på dette website kan man læse mere om hvordan det fungerer, men pointen her er, at hvis man træner sig i at finde det rette ord vil man sjældnere udtrykke sig helt så irriterende abstrakt intetsigende -altså løst- eller helt så lige lovlig specifikt ligepåoghårdt, -altså bombastisk. Man får ligesom et udtryk der er følt i hånden. Ved en svær problematik må man godt være lidt søgende. Vi ved det jo.

Når betydningen nuanceres facetteres også billedet. Børn kunne lære det. Lad nu være med at stejle: Begrebsordbogens grupper kan studeres på samme måde som man lærer salmevers. Det er såmænd ikke så farligt. Jeg har udviklet en tre-trins-metode til at gå ind og udnytte begreb sordbogens særegne struktur, ikke bare via det traditionelle register, men også via naboerne i strukturen af betydninger, og endelig via den særlig vigtige begrebsmængde af primære og relationelle udtryk, vort sprogs atomer/skillemønt/glidemiddel/småord, som står forrest i en begrebsordbog.

Bruger man denne metode, har man været grundig.

Barn eller voksen har gavn heraf. . Hvis man er barn lønner det sig at lege med ordene. Hvis man er programmør lønner det sig at finde det skarptkantede begreb der ikke lapper over i andre betydninger. Det har mange fordele, for mange mennesker, dette her, det er noget nyt.

Det sidste gode råd er at slå op i en begrebsordbog hvis du skal forklare noget. Tingene kan jo være svære at skille ad, især hvis man ikke har begreb om dem. Et begreb betyder ikke en ting men fællestræk ved flere ting.

Har du begreb om tingene er det derfor lettere at forklare hvad de har fælles med andre, og hvad de er forskellige fra. Nu ved folk hvad du mener, og de blir taknemlige og opfatter dig som et af disse sjældne mennesker man næsten aldrig møder, en type som hører til de "kategoriske".

Ja det forbindes faktisk med "mod", selvom det er en sproglig evne du har. Du kan skabe indforståelse, som det hedder. Når først du får fornemmelsen for ordenes tone og melodi og endda anvender udtryk der er så velvalgte at du på forhand skaber en vis indforståelse kan du forklare vanskeligere problemstillinger, og måske hjælpe andre til at blive opmærksomme derpå. Også dine børn kan få glæde deraf. Det bliver de altid meget glade for. Du kan jo sige det i en god tone, -ikke sandt ?

Tingene skal være begribelige. Hvis vi for eksempel løselig angiver en ting uden at fortælle af hvilken art den egentlig er risikerer vi at lytteren eller læseren har en ganske anden ting i tankerne mens han læser eller lytter til alt hvad vi vil sige om tingen. Først lang tid efter går det op for ham: "Nå, det er dét du mener !" -("Han var et helt andet sted"), som man siger. Og så er der noget man har glemt at gøre klart fra starten af. Nemlig af hvilken art den ting vi taler om egentlig er.

Men har vi ord for tingens rette art ? Det er spørgsmålet. Det er jo ofte derfor vi angiver et emne for bredt og løseligt. Vi ved egentlig for lidt om det. Det kender vi alle. Det er møg-irriterende for andre at høre på. De lyttende sidder og kører rundt i deres hjerne og prøver at forstå, -og sandheden er at det fjols de lytter til knap forstå det selv.

Sagen er at de ikke har begreb om hvad der tales om. Det er problemet. At forstå er at begribe. Der er faktisk noget at gøre ved det. Der er faktisk et middel mod dette smuktsprogs-problem. At begribe bedst muligt. Nemlig Dansk Begrebsordbog fra 1945. Den introduceres hermed, men bemærk at du også må læse vore forklaringer på dette website. Ikke alt står i det gamle værk, skønt det er fantastisk godt. Du kan ikke kan læse en sådan introduktion i selve det gamle værk, (der er fra 1945, men påbegyndtes 30-40 år før. Det var forud for sin tid.)

Vi mangler idag en ny udgave. Vi håber at få hjælp fra vore dygtige danske programmører. på en stor dansk virksomhed. Men nu vil du sikkert forstå, hvorfor det forholder sig sådan, at den mærkelige bogs 892 hovedbetydninger (som "Dansk Begrebsordbog" mener at finde i det danske sprog, 892 og hverken mere eller mindre) kan læses som 892 "vers".

Det kan vi udnytte.

Vi kan slå op i registeret og studere de mellem 40 og 70 under-betydninger som hver af disse 892 hoved-betydninger har. Det er rigtignok ikke vers til at lære udenad, men det kan alligevel "ske med fornøjelse", prøv selv. Du vil sikkert blive overasket over at en hovedbetydning som "overraskelse" ikke bare indeholder et ord som "uventet", men også udråb som "ih, du fredsens !" og "se-se !".

Den store fordel er at de 892 hovedbetydninger er nabo-ord, så du kan hurtigt gå på togt over i beslægtede betydninger. Det bliver hurtigt en hel sport. Vent bar til vi får lavet et moderne digitalt multi-sprogværktøj ud af den gamle bog, så kan du for alvor glæde dig, for så bliver det også muligt at tale sine ideer ind i apparatets diktafon undervejs. Måske ligefrem at kontrollere tonen, den smukke tone. Så bliver det et rigtigt smuktsprogs-værktøj. Det er det vi arbejder på. Nogle af vore forskningsrapporter er ikke udgivet, men kan evt. lånes. Det gælder deciderede artikelsamlinger, kaldet ståbilog, samt :"Tendensen til fasthed i tyd", (Otto Carlsen 2004, 2005, 2006). (Se nedenstående bemærkning under NB) Ring 24488819 og undersøg mulighed for låne-aftale.

Grundbogen er fremdeles "Smukt Sprog", som ligger som link 11-27 her på dette website for alle at læse.

NB: Hvad indeholder :

"Tendensen Til Fasthed I Tyd",

samt tilslutningsarbejder ?

Under forsyn af den strenge (men rigtignok også meget tålmodige) sprogmand på Aalborg Universitet: Hans Götzsche, undersøgte jeg springet fra ord til sætning uden at finde ud af ret meget, -fordi jeg dengang ikke var opmærksom på tonen. Jeg kunne faktisk ikke rigtig forklare hvad der skete, og dét kan jeg godt forstå idag. Pointen er netop at der ingenting skete. At dén tone som ordet har i sætningen, de(n) tone(r) har ordet også udenfor. Allerede dér, helt fastlagt. Især hvis det er et almenbegreb, ægte fællesord, dagligsproglig skillemønt. Prøv selv. Sig et ord og sig det så i en sætning. Nyn tonen. Den ligger lige der nedenfor læben. Det fattede jeg ikke dengang. Springet fra ord til sætning forudsatte ”Tendensen til fasthed i tyd” (titlen på min undersøgelse) men tonen –udover logikken- leverede dén garanti for hundredårig betydningsfasthed som almenbegreberne bærer. Det fattede jeg ikke dengang.